Skip to main content

FORRETNINGSREJSER

FocusChina skræddersyr firmarejser til Kina efter kundens eget ønske og behov. I de seneste 12 år har vi stået for forretningsrejser for bl.a. Dansk Håndværk, Lenovo og VIA University College. Historisk set har det inkluderet ture til Shanghai, Beijing, Shenzhen, Hong Kong/Macau, Hangzhou, samt Changzhou og andre byer.

Vi står for alt det praktiske, der er involveret i processen, fra start til slut. Der bliver sørget for visum, fly, forsikring, transport, overnatninger, forplejninger, samt måltider. Vi guider under hele turen og står for oversættelse mellem eventuelle forhandlingspartnere og jer samt øvrige relationer, der måtte dukke op undervejs. Nogle af de kernearrangementer som vi tilbyder er besøg til kendte danske og kinesiske virksomheder. Vi arrangerer også udflugter til kinesiske fabrikker, hvor man kan få et førstehåndsindtryk af, hvordan varer bliver produceret.

Baseret på vores erfaring ved vi, at vores kunder sætter pris på at opleve den kulturelle side af Kina, når alle strabadserne ved det professionelle arbejde er overstået. Derfor inkluderer vi også sideløbende ture til topattraktioner. Her kan være tale om alt fra antikke, traditionelle seværdigheder til mere moderne, popkulturelle seværdigheder, alt afhængig af vores kunders ønsker.